Flow – er hvad vi alle ønsker…

Flow

Alt bør ende med at være i flow – så hvorfor ikke skabe det?

Flow føles nogle gange vanskelig at opnå, men når det lykkes, så giver det en fantastisk tilfredsstillelse og ikke mindst motivation, til at skabe endnu mere i den samme energi.

Der hvor flow ofte er vanskelig at skabe, er der hvor vi er styret af vores ego, der hvor vi prøver at tilpasse tingene i forhold til en idé om at tilgodese andre, der hvor vi prøver at være langt ude i fremtiden i stedet for at bevæge os i nuet, der hvor vi prøver at skyde genvej uden at allokere den indsats, som er nødvendig for at skabe de rette betingelser for flow.

Tager vi udgangspunkt i vores intuition, har fokus på at være neutrale i en given proces, så åbner vi op for at kunne integrere og dermed skabe det flow i tingene, som vi ønsker.

Føle I Betragte I Fuldføre

Intuition

Intuition er noget vi alle er i besiddelse af. Vi kan være mere eller mindre bevidste om det. Vi kan betegne den på mange forskellige måder. Vi kan tro på den eller kalde det indbildskhed.

Intuition er dog det som gør, at vi ofte ser mange ting på lang afstand, inden øjnene og intellektet begynder at arbejde. Vi kender alle den følelse der starter helt inde ved hjertet, følelsen der fortæller os, at noget er galt, at der er noget på vej, at noget er vigtigt – men som ofte bliver skubbet til side, fordi vi ikke kan forklare det, vi faktisk føler vi kan mærke.

Mærk efter…

Neutralitet

Neutralitet er ikke det samme som passivitet. Neutralitet er der hvor vi iagttager før vi handler og tænker før vi taler. Neutralitet er vejen til større indsigt og ikke mindst en dybere forståelse af hvem vi.

Neutralitet er et fantastisk værktøj når vi iagttager det som kommer os i møde, neutralitet i iagttagelse skaber basis for, ikke at dømme eller fejlfortolke det som vi iagttager, hvor manglende iagttagelse kan skabe grundlag for nogle meget kedelige situationer – så vi skal huske at læne os lidt tilbage, inden vi flyver ud af startblokken.

Træk vejret…

Integration

Integration kan til tider føles vanskeligt, uoverskueligt eller komplekst, specielt der hvor vi prøver at regne det hele ud i forhold til “vores omgivelser”, for at få det tilpasset et “tænkt scenarie”, som er det jeg kalder “moving targets”, da vi ikke altid kan regne den ud.

Integration af noget kan vi alle, om det er en ny vane vi vil integrere i vores hverdag, om det er et hegn vi skal bygge i haven, om det er et projekt som skal gennemføres – og kan vi ikke selv, så skal vi række ud til en “ven”, for de findes derude og det kan mange gange give et fantastisk resultat.

Rejs dig…

…og ta’ ét skridt ad gangen – så er du rigtig godt på vej!

Der anvendes cookies for at sikre, at du får den bedst mulige oplevelse af websitet. Hvis du fortsætter med at bruge websitet, vil vi antage at du er indforstået med det.