Har reflekteret lidt videre om/over livet og hvad livet er for en størrelse, hvilket gør at der lige er noget som skal ud over rampen igen, da jeg på min vej fra lufthavnen på Zanzibar og til hotellet, så ting som vækkede noget i mig.
Så nu går den ikke længere – vil fortælle lidt om Pia, hvad enten hun vil eller ikke…har ikke spurgt om lov, men nogle historier skal fortælles og ikke fordi man kan, men fordi en person virkelig har fortjent det 
En lille anekdote:
Gik i skole med Pia i noget der ligner 4-5 klasse (ca. 1982), på Rudolf Steiner Skolen i Vordingborg. Lige i den periode blev man overfaldet af hormoner der suser rundt i kroppen og skal ikke være bleg for at erkende helt åbent, at der havde jeg et crush på hende, som vi begge slap heldigt fra uden skader på hverken krop eller sjæl (håber jeg), da alderen gjorde, at det var så uskyldigt som det overhovedet kan være – og måske så jeg allerede den gang, hvad jeg ser i dag.
Lidt bonus info:
Pia har jeg kun mødt to gange i mit liv siden de små klasser, da hun forlod skolen af grunde jeg ikke kender.
1. gang var ca. i 1995 i Søstrene Grene på Strøget, hvor jeg arbejdede på daværende tidspunkt, men det var på afstand uden at vi havde kontakt.
2. gang var i ca. 2004, hvor jeg mødte hende på en tankstation på motorvejen ved Karlslunde…og tror nok lige hun både var forundret og ikke mindst forbavset over at jeg genkendte hende så mange år efter, så det blev en meget sjov og kort snak, da vi begge havde fuld fart på i hver vores retning.
De sidste 8-10 års tid har jeg fulgt hendes gøren og laden på Facebook (Og nej, vi taler ikke om stalking), hvilket bringer mig frem til det jeg godt vil sige.
Så til sagen:
Pia har som alle os andre levet et liv, som nu engang er livet her på jorden, med alt hvad det bringer…ikke en vigtig detalje i dette skriv, men et udtryk for at hun på mange områder er helt som os andre.
Så er der områder, hvor hun skiller sig ud, er sin egen med en kraft, tyngde og dybde man ikke ser alle steder.
På afstand har jeg set den kraft der ligger bag den kærlighed hun trykker ud omkring sig, en dyb dyb næstekærlighed, en empati som er så fantastisk at iagttage, en rummelighed af en størrelse som jeg kun har mødt meget få steder og en ihærdighed for at gøre en forskel, som er så beundringsværdig, at man næsten kan mærke energien fra det kraftcenter som driver hende frem, over, under de udfordringer hun støder på.
Er ikke i tvivl om, at mange har set det der hvor hun færdes, men tror ikke at det er for meget sagt, at hun er en gave til rigtig mange mennesker på denne klode, da alle som på den ene eller anden måde krydser hendes vej, kan og vil blive berørt på smukkeste vis.
Pia er det, jeg i min verden vil kalde rendyrket kærlighed. Kærlighed på en måde, som er så fantastisk og smittende, at det er umuligt ikke at elske hende for det hun gør, det hun er og ikke mindst alt det hun giver. Hun higer hele tiden efter at gøre mere, være der hvor der er brug for hende, favne og beskytte dem som ikke selv kan, skabe trygge rammer og ikke mindst mulighed for at give dem en bedre fremtid.
Nej, det er ikke en salgstale, men en fortælling som udspringer af dyb respekt for hende som person, hvilket jeg derfor også vil lade være op til dig at bedømme ud fra der hvor du er i dit liv, for din bedømmelse er den vigtigste.
Læs om Pia og hendes arbejde med Gadens Børn – for det er hendes måde at gøre en forskel på 
Du er for vild Pia Lindell – Gadens børn 