Kan man være andet en glad i låget, når man kigger ud på den blå himmel, ser solen sende sine stråler mod os, glædes over snart at skulle koge et enkelt æg, efterfølgende selv male og gemme det, så man i spænding kan prøve at finde det, nu hvor det jo snart er Påske – for vi skal jo holde traditionerne i live og godt med lidt spænding at se frem til
“Skråvæggen” har tvunget lidt flere refleksioner frem i frontal-lappen, så har valgt at smide det ned på lidt skrift, for at der ikke skal blive alt for stort et overtryk derinde og ikke mindst samtidig skabe plads til nye tanker fremadrettet – for det kan jo ske, at der dukker en enkelt eller to op hen af vejen
Fortiden:
Den nære fortid, er jo noget vi alle har gennemlevet og i guder der har været mange positive ting at tænke tilbage på. Vi har haft en frihed til at vælge og tage ned fra hylderne i det omfang vi har haft lyst til, hvad angår fornøjelser, oplevelser, muligheder, behov – ja, på mange måder som en tur gennem Tivoli, hvor der findes et utal af boder, hvor vi har kunnet få lige den underholdning vi hver især har haft behov for.
At have levet i sådan en tid, verden og hverdag, har på alle måder været et kæmpe privilegium på alle måder, hvilket jeg personligt ikke kan føle mig andet end dybt taknemmelig over, da det har været muligheder, som en stor del af jordens befolkning ikke har haft en Kina-mands chance for at komme i nærheden af – så kan ikke andet end tænke tilbage og glædes, da det er alt det vi skal bygge i den tid som kommer foran os på
Genåbning:
Vores Statsminister toner med stor sandsynlighed frem på skærmen mandag, hvor der skal tales lidt om genåbning af Danmark, så vi ikke ender med at gå helt i stå. Hun lagde et lille håb i os alle sidst da hun talte til folket, hvilket føltes rigtigt, dejligt og gav en tro på, at alt nok skal blive godt igen. Samtidig er ordet “genåbning” en sjov størrelse, da jeg tror de fleste af os umiddelbart tænker, at nu åbnes der op for det samme der blev lukket ned for, da det er det eneste vi kender og kan relatere denne proces til – men der tror jeg alligevel vi skal forestille os en lidt anden verden vi skal til at forholde os til.
Kan du for eksempel forestille dig, at alle frisører igen får lov at klippe folket, så der igen kommer gang i den branche. Dette vil så med stor sandsynlighed blive under de betingelser, at alle frisører ifører sig flyverdragt, gasmasker og aldrig lukker mere end 1 person ind i salonen pr. 10 m2 – hvilket vil blive en udfordring for alle, da small-talk gennem en gasmaske får en underlig klang, blandet med en susen fra luftfiltrene og en frisør som står og sveder som et svin i alt sit udstyr.
Efter at håret er blevet sat, skal du hjem i bussen som mangler hvert andet sæde og det shampoo som du er blevet opfordret til at købe skal hentes i nærmeste storcenter, hvor du skal stå i kø med to meters afstand til alle de andre som også har fået sat håret – ja, det bliver sgu ikke helt det samme, men dejligt at der snart bliver åbnet op igen, så vi får noget andet at blive udfordret med
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg glæder mig til at Danmark igen så småt åbner, men har meget svært ved at se, at det bliver til noget jeg kender fra fortiden – men alt er en kærkommen begyndelse til vores nye fremtid, da det jo i bund og grund er fremdrift.
Fremtiden:
Tror oprigtigt på en fantastisk fremtid, smuk på rigtig mange måder, fokus på langt flere grundlæggende værdier, en verden som bliver knyttet tættere sammen, en større værdsættelse af nærhed, forståelse og næstekærlighed – men ikke uden en masse udfordringer, før vi mennesker komme dertil.
Mine egne bedsteforældre talte i min barndom ind imellem om 2. verdenskrig og tiden derefter, hvor de oplevede forandringer, ting som ikke var på samme måde som før, ting som de måtte håndtere anderledes, situationer de ikke ønskede at opleve igen, hvilket prægede mange af deres beslutninger efterfølgende – og alt dette har været med til at skabe den tid som jeg har levet, som de på alle måder vil betegne som smukkere end den tid de oplevede – så TAK for det i skabte, så vi kunne nyde det vi kan kalde “vores fortid”.
Vi står nu midt i vores egen “krig” og har en forbandet pligt til at komme igennem den, tage ansvar for den fremtid vi er på vej imod, så vi alle som vores “bedsteforældre” kan fortælle om krigen mod C-19, men gøre det i en verden som er smukkere, mere tryg og på alle måder, bedre end den vi selv oplevede før “vores krig”, selvom den faktisk på rigtig mange måder var fantastisk.
Vi ses i fremtiden og lad os bruge nuet fornuftigt
Rigtig god påskeuge til alle