Jeg landede i Danmark den 4. marts, efter en fantastisk ferie i de varme lande, hvor jeg som bekendt dyrkede det at være “alene” og bare “være”, hvilket i min verden kan betragtes som et lille “intimt forspil”, til hele den situation vi nu alle står i nationalt og globalt 
Der er vist ikke længere nogen tvivl om, at vi ALLE er blevet ramt af Corona’en, på den ene eller anden måde. Desværre alt for mange fysisk, andre mentalt, mange arbejdsmæssigt, en stor del økonomisk og ja, listen er længere end man havde frygtet.
Vi er alle gået online, da det er vores vindue ud til verdenen, en måde at følge med i hvad der sker, en måde at bevare kontakten til hinanden, en måde at føle sig i live på, en mulighed for at tage et “break” fra hjemmearbejdet, hvilket jo på mange måder åbner op for nogle andre sider, som vi for en stund skal dyrke mere end vi har gjort tidligere.
Vi kigger alle med hos hinanden, holder os orienterede, følger udviklingen, giver vores mening til kende, er i den grad i live online, hvilket sætter fodspor i Cyberspace og hos mig har skabt endnu en omgang reflektion, i forhold til det “at være ude” i det åbne.
I mine forskellige “online feeds” ser jeg billeder af smukke solnedgange, billeder fra områder og byer jeg for ikke lang tid siden selv gik rundt i, billeder af alt det vi alle glæder os til at se igen “in real life”, hvilket skaber både smil, glæde og følelsen af alt det gode, jeg skal ud til igen inden længe.
Reflektion opstår så der, hvor de selvsamme kilder som har delt noget så positivt med mig og omverdenen, ganske få dage efter verbalt tordner om, at folk skal blive hjemme i solidaritet med hele vores samfund, så vi hurtigt kan få hjulene igang i dejlige Danmark.
Jeg ser også selv medmennesker derude gennem mit vindue, men lad os ikke begynde at dømme hinanden på den måde, da det kun er vejen til noget som kan betegnes en “hetz”, hvilket vi i Danmark ikke må begynde at dyrke. Vi må ikke skabe tilstande, hvor vi som mennesker kryber langs med væggene efter mørkets frembrud, for at købe en pose “æbler” af frygt for at naboen råber “Corona” ud af vinduet, efterfulgt af suset fra en blød bolle, der passere forbi højre side af ens hoved 
Lad os i stedet vise rummelighed overfor hinanden, da der findes mange forskellige grunde til at være under “åben himmel”, hvilket er lige så mange som vi er forskellige. Lad os være rummelige overfor dem som ikke afsluttede 7. Klasse og derfor ikke forstår vigtigheden af at vi passer på hinanden. Lad os være rummelige overfor dem som stadig tror at verden er helt normal. Lad os være så rummelige, at vi ikke ønsker disse mennesker bliver syge, når de tager chancer af denne størrelse. Lad os være rummelige overfor alle dem rundt om søerne, som gør at risikoen for at Danmark står stille ekstra 2-3 uger, ud over det man i forvejen frygter. Lad os være rummelige, når disse mennesker beklager sig over at være blevet smittet og systemet samtidig er ved at knække sammen – for rummelighed er den eneste måde vi kan hjælpe dem på, da de umiddelbart ikke virker til, at være i stand til at hjælpe sig selv 
Glæder jeg mig til at komme ud? Du ka’ fandme tro jeg gør….men lige nu finder jeg glæden i det ene øjeblik at kigge på mine skærme, det næste øjeblik at kigge ud af vinduet og glædes over lyset fra solen, alternativt at hente en kop mocca til at stimulere smagsløgene lidt og når jeg begynder at føle mig ekstra presset over hele situationen, så har jeg heldigvis en skråvæg jeg kan kigge på, da den har en anden vinkel end de andre vægge i rummet, så tror på at vi kommer igennem alt dette her, både klogere, stærke og ikke mindst med en langt større indsigt i os selv, end da vi sagde “go’ dag” til Corona’en 
Lad os prioritere hinanden først, for hele denne situation viser med alt tydelighed, at vi er en del af hinanden, vi er connected med hinanden, vi er afhængige af hinanden og alle handlinger vi foretager os, rammer hinanden 
PS: Er du dybt uenige i ovenstående og dermed overvejer at komme til min privatadresse, for at give mig en “morgensherifstjerne”, så husk du ikke må gå ud 
PPS: Der står to flasker rødvin i vinduet på billedet, som står klar til at fejre når døren åbnes igen – og jeg tror på, at propperne springer igen 
