Så ramte man dagen, som frygtes af mange, hades af flere og som endnu flere prøver at stikke af fra 😉

Begrebet “50 år” er dagens reflektion, som jeg på ingen måde prøver at løbe fra, men er derimod standhaftigt blevet liggende i solstolen hele dagen, for at teste mig selv til det yderste og klart bevise min viljestyrke, fighter evne, målrettethed og ikke mindst udholdenhed 🏋🏾‍♀️💪🏾🤪

Tænk hvilken gave det er at blive 50 år. En sjov målestok vi har her på jorden, hvor vi indrammer tiden i år, måneder, dage, timer, minutter og sekunder, for på den måde at kunne navigere/fungere i forhold til det meste omkring os. Tid er en “målestok” og ikke en definition af “indhold”, hvilket mange synes at blande godt og grundigt sammen, da man ofte lytter til andre menneskers frygt for at ramme dette tal…hvilket samtidig vil sige: “frygten for at blive gammel”.

Jeg selv, ser det som den ultimative gave at blive 50 år, da det rummer så mange ting som vi glemmer at tale om undervejs, i frygten for at ramme det skarpe hjørne.

50 år rummer i min verden uanede mængder af kærlighed, oplevelser, erfaringer, viden, relationer, glæder, savn, udfordringer, refleksioner, lykke, sorg og meget meget mere, som gør at vi bør kigge mere på “indholdet” og ikke tage udgangspunkt i “målestokken”.

Min egen far tjekkede ud da han var 33 år, jeg selv var lige ved at tjekke ud da jeg var 37 år, jeg har venner og bekendte som har været alvorligt syge og som heldigvis stadig er her (TAK) – så for mig vil 50 år altid være en gave, da der desværre findes så mange omkring os, som aldrig rammer Fifty og dermed aldrig får muligheden 😞

Ja, six-packen ændre sig til en badebold, der kommer lidt astronomi ind i toppen i form af en måne, skægget bliver hvidt, og man kan smide et par ekstra kilo på templet. Vender man dette lidt rundt, så kan det være badebolden holder en oppe en dag når man er på dybt vand, månen mindsker luftmodstanden når man løber foroverbøjet, skægget får med lidt fantasi en til at ligne George Clooney og de ekstra kilo giver et ekstra stabilt fundament at stå på, når der blæser stærke vinde fra vest 😉

Hvad enten du er 20, 30, 40, 50, 60, 70, 80, 90, 100…så tænk på “indholdet”…for der findes så meget smukt i alle, som ikke kan eller må gemmes bag et tal, da det ikke er sigende nok i en definition af os som mennesker…

Fifty/Fifty er derfor det nye sort i min verden….har nappet de første Fifty og de næste Fifty står for døren og bygges på fundamentet af de første Fifty 😉

Alt er godt…Hakuna Matata 😉🙃

PS: Fyren på billedet holder løverne væk når vi andre sover 🙏🏾

Der anvendes cookies for at sikre, at du får den bedst mulige oplevelse af websitet. Hvis du fortsætter med at bruge websitet, vil vi antage at du er indforstået med det.