Som den skarpe iagttager sikkert har bemærket, så blev mandag dagen, hvor der ikke blev skrevet en linje her fra Zanzibar. Det var lidt imod mine planer, da jeg inden min afrejse besluttede, at hver dag skulle jeg skrive lidt fra hjertet og hvad der ramte mig, men mandag blev dagen, hvor jeg måtte smide håndklædet i ringen og anderkende at jeg var skak-mat. Ikke på grund af en indkommende depression, som kunne være et udslag på, at det var mandag og man snart skal hjem, men derimod noget helt andet 
Drømme. De sidste 6-8 dage har jeg drømt som aldrig før. Plejer at sige, at jeg er mega latterlig til at huske mine drømme, hvilket har været tilfældet siden jeg fik hår under armene, så dette er en situation jeg er mere end bekendt med. Dette betyder ikke, at jeg de sidste 6-8 dage er blevet bedre til at huske dem, men er du vimmer der har været knald på underholdningen alle nætterne, hvor jeg har siddet på forreste række og iagttaget et inferno af begivenheder, ting som jeg har oplevet og verdener jeg aldrig mindes at have set 
Natten til mandag gik det helt amok, hvilket medførte at mandag blev en dag, hvor jeg ikke kunne få mine fingre til tastaturet, for følte jeg havde mødt så meget, at jeg slet ikke var i stand til at finde ud af, hvad der var op eller ned, hvad det betyd, hvordan det skulle gribes an, så valgte at bruge dagen til at lade det bundfælde sig, selvom jeg ikke kan huske en skid i detaljer 
Mandag pissede det samtidig ned hele dagen, så det var helt perfekt til lidt refleksion og tænkte, at det nok var en glidende overgang til vejret derhjemme, så måske er der en mening med det også. Den lille forskel I forhold til Danmark er dog, at når det regner hernede, buldre og brager, så er det stadig 28-30 grader og når temperaturen kommer derned samtidig med at vinden er frisk, så har dette absolut også sin charme, så mandag var faktisk en rigtig god dag på alle måder 
Når man er Fifty, så kan man kigge lidt tilbage og i mit tilfælde kan jeg konstatere, at jeg har været fantastisk priviligeret at have en masse gode og dejlige rejseminder, som er foretaget sammen med en masse vidunderlige mennesker gennem mit liv.
Vil dog alligevel sige at denne skiller sig lidt ud, da dette har været noget af det mest fantastiske jeg har oplevet på rigtig mange planer, da det har givet mig en masse, som der ikke har været tid/plads til, de andre gange jeg har været afsted, uden at dette på nogen måde trækker ned på mine andre oplevelser 
Følelsen som findes i mit indre efter snart 16 dage på Zanzibar, er på mange måder svær at beskrive, da den består af så meget som lapper ind over hinanden, er en del af hinanden, er hinandens modsætninger, er en del af noget der er større – men skal jeg alligevel sætte lidt ord på, så indeholder det masser af: Forundring, glæde, kærlighed, anderkendelse, respekt, minder, savn, længsel, rummelighed, omsorg, taknemmelighed, balance, harmoni, tro, etc. – som på så mange måder har givet mig endnu flere indsigter, end jeg havde før jeg tog afsted 
Ja, min følelse er, at jeg er på vej mod en helt fantastisk “happy ending” – som er med til at bygge bro til dagen i morgen og forhåbentlig mange dage ud i fremtiden.
PS: Billedet viser lidt af en typisk mandag på Zanzibar, hvor det pisser ned i stride strømme – men Kilimanjaro, Serengeti og godt med mocca får tingene til at spille på bedste vis 
