Må krybe til korset og erkende, at jeg på nogle områder har en rygrad som en regnorm og i dette tilfælde, er det til den igangværende udvikling i forbindelse med Covid-19. Måske er der alligevel en mening med, at opslag nr. 19 skal handle om lige netop Covid-19, men om det er tilfældigheder eller noget dybere, vil jeg lade stå hen i det uvisse.
Har fuldt med i medierne i forhold til dette udbrud og egentlig besluttet, at dette ikke skulle være en del af mine skriv, men noget presser så hårdt på fra hjertet, at jeg alligevel har valgt, at lade tastaturet arbejde lidt.
Først af alt, så skal der ikke herske nogen tvivl om, at jeg har den dybeste medfølelse med alle de mennesker som er berørt af dette udbrud, som lider, som frygter, som flygter, i håb om at undgå de følger den kan medføre
Der har i medierne været en overflod af information, som er strømmet/pushet ud til os som besøgende på forskellige medier, hvor det kan være svært at finde et ståsted eller gennemskue, hvad der er sandt eller hvad der er ren “gætteri”. Min helt egen oplevelse er, at der kan skrives hvad som helst under overskriften “Corona-virus” og hvad enten det er sandt, falskt eller ren “gætteri”, så vil man ligegyldigt udfaldet af krisen kunne retfærdiggøre, de udsagn som nu engang er blevet kanaliseret ud til alle os dødelige. Det er udfordringen for os mennesker, i et informationssamfund at finde ind til kernen af de informationer vi modtager, hvilket jeg tror kan være meget vanskeligt for rigtig mange mennesker
En af de ting som gør ondt dybt inde i mig, er den frygt der bliver skabt, den frygt der bliver dyrket, den frygt der bliver omdrejningspunktet og den frygt som i sidste ende kommer til at fylde hele billedet, hvis vi ikke er opmærksomme. Budskabet er, at nu er 2 danskere smittet, næste dag er vi oppe på 3, dagen efter 4, dernæst 5 og så 6, som vi i skrivende stund er landet på. Hver enkelt overskrift emmer af den største katastrofe og jordens undergang, hvilket kun kan skabe endnu mere frygt
Jeg tror på, at begrebet “frygt” har en “energi” og samtidig, at det som vi begynder at kunne kalde en “kollektiv frygt” i forbindelse med dette udbrud, dermed har en “enorm energi”, som er med til at skubbe os i en retning, som kan være langt mere katastrofal og skadelig, end selv Covid-19. På samme måde som jeg tror at “frygt” indeholder “energi”, så er jeg heller ikke i tvivl om, at “styrke” indeholder “energi” og “kollektiv styrke” flytter os alle i den rigtige retning.
Lad os samles om “STYRKEN” og ikke “FRYGTEN” – vi lever i en verden, med så meget vilje, know-how og ikke mindst kreativitet, at jeg på alle måder tror på, at vi som mennesker finder frem til en løsning, som vi har gjort tusindvis af gange tidligere. Samles vi om at finde løsninger, kommer vi i mål, vælger vi frygten bliver vi passive – og dem der fandt løsningerne tidligere havde styrken
Er klar over, at jeg prikker til noget, med mange meninger og holdninger, med risiko for at blive kølhalet eller det som er værre Men jeg har selv en datter, som startede en jordomrejse i januar og er retur til maj. Har valgt ikke at bruge 4 måneder på at “frygte”, men at tro på, at både hun og dem hun rejser med, har “styrken”, hvilket gør at de rejser med åbent sind og med fokus på det som var deres plan fra starten – jeg elsker hende og skylder hende at have styrken
Skal selv til “maske-bal” på vej gennem to lufthavne det næste døgn og oplevede det samme på vej herned. Har respekt for alle “masker” jeg har set og ser og håber så inderligt, at de bæres med kærlighed til sig selv eller andre og ikke med frygt, for så er det nogle tunge skridt der skal trædes.
Lad os dyrke “styrken”, for den har vi alle i os
PS: Nu klipper han sgu hækken som vist på billedet, så må jeg hellere se at komme hjem, inden jeg bliver sat i gang – vi ses i DK