Efter at have taget hul på ferien, nappet et par fly til Zanzibar med et lille stop i Dubai i nat, hvor jeg så landede på et lille ressort kl. 8.00 lokal tid, hvor man var tvunget til at kravle i badetøjet og smide sig på den hvideste strand, indtil værelset var klar ved 14 tiden 
Efter absolut ingen søvn og kramper i det meste af kroppen, af at sidde i en latterlig stilling i flyene, så var det ikke svært at blunde lidt ind imellem clubsandwich, mocca og køle læskedrikke, som på forunderlig vis landede på mit lille strandbord…men det gav også mulighed for at reflekterer lidt over, hvad der foregik omkring mig i dette lille paradis 
Stedets omgivelser byder på 12 små hyggelige bungalows, beboet af børnefamilier, par, enlige og venner, af mange forskellige nationaliteter og ikke mindst mange aldre….en fantastisk ro og energi, hvor havets brusen er så meditativ, at det er lige før fuglene falder ud af himlen 
Der forefindes en herlig trafik af lokale på stranden, som er meget fattig på turister. Den bredeste hvide strand, hvor de hardcore lokale brager afsted i sandet på scootere med en hastighed på 80-90 km/t, håndbyggede sejlbåde/fiskerbåde ligger og driver forbi i strandkanten med deres store hvide sejl i et adstadigt tempo, cykler der er så gamle og rustikke, at de faktisk er mega fede, lokale kvinder der med så rank en ryg/hals bære de vildeste ting på hovedet på den smukkeste måde og Beach boys som skævt skuler til mig, da jeg sidder midt i deres honningkrukke (som de er forment adgang til), hvilket de vist er meget forundret over.
Efter et lille forspil her, så nærmer vi os dagens reflektion, for Beach boys er deres egne på en helt speciel måde. De er så mega ihærdige, observerende og rykker ud af startblokken når de ser en turist på lang afstand, hvor de lugter dollars som en anden sporhund, når der er hvid hud på stranden.
På trods af min manglende hvide hud, så har jeg erfaret, at der ikke er noget de ikke har til salg, så tilbuddene har lydt på smuglercigaretter, delfinture, sejlture, kokosnødder fra trætoppene, håndarbejde, en joint eller flere hvis jeg var interesseret, en fætter som har en taxa der kan drible mig rundt på øen…så tænker, at bad jeg om en rumraket, så ville den sgu nok stå udenfor min bungalow i morgen tidlig når jeg stod op 
Hvad vil jeg så sige med det? Jo, sikke et privilegie, at vi ikke skal approache andre mennesker på denne måde hele tiden, for at kunne skabe til dagen og vejen…vi har vores solstol, solcreme, tre retter, kølige drikke, 33 grader, frisk luft fra øst og det klareste vand at dyppe tæerne i, uden at skulle tænke på den næste dollar.
Det var dagens reflektion til lyden af cikader, mens jeg alligevel ikke kan lade være med at tænke over, om der ikke i vores verden også er en lille Beach boy gemt i os, hvor vi bare har fundet måden at finde dollars på 
Tænker videre i morgen…
