Stille, stilhed og helt vindstille…

Det sker ind imellem, at man kan blive overvældet og samtidig fascineret over, hvordan vores hovedstad kan fremstå, når man vælger at bevæge sig ud en søndag aften og nusse kroppen igennem de københavnske gader. Og med en mocca i hånden og en masse anekdoter til personen ved ens side, hvor der dog var fakta, som skulle googles på et senere tidspunkt, da hukommelsen ikke altid er, som den har været 🤣 – bevægede vi os fremad skridt for skridt 🙃

Alt føltes til at gå op i en højere enhed, hvor energien mellem bygninger var ufattelig rolig og i balance, samtidig med at der ikke var de mindste udfordringer med at holde afstand (de berømte 2 meter), da det næsten virkede som en hård lockdown, der havde ramt København-downtown. Trafikken var helt umærkelig stille og når stilheden endelig blev brudt af det, vi normalt kalder “støj”, så var det bare et Wolt-bud, der kom susende rundt om et hjørne, med lækre sager til nogle af dem, som ikke var ude på gaden denne magiske aften.

Vi kender alle København som en smuk og pulserende by, fyldt med masser af liv, mennesker der suser i alle retninger, i et tempo der normalt er voldsomt højt, i jagten på at få sat endnu et hak i kalenderen eller det punkt, som nu engang er vores fokus eller mål.

København var smuk søndag aften på en helt speciel måde, føltes stille som en ninja, med en stilhed som fangede vores opmærksomhed og i vindstille omgivelser, som vi meget sjældent oplever i dette lille blæsende land ⛈💨☀️

TAK København 🙏🏾….for også at vise dig fra denne side, for du var smuk som aldrig før og jeg glæder mig til at se dig med høj puls igen, når vi lige har “slappet” en lille stund endnu 🤪🤓

//Uwem

PS: På billedet ser du et kæmpe neonskilt med budskabet “UNDERSTANDING”….og der søndag aften, følte jeg et kort øjeblik, at jeg forstod det hele ❤️

Forstår vi, hvad det er vi egentlig siger…?

Har valgt at grave lidt i mig selv, prøve at kigge så dybt som jeg “tør”, lytte efter hvordan jeg opfatter og oplever, prøve at forstå nogle af de begrænsninger der findes i mig selv og mine omgivelser, søge at forstå det som ikke umiddelbart kan forstås – og tænker, om jeg nogensinde finder svaret 🤔

Kommunikation er en svær kunst, som heldigvis oftest er i balance, men kan dog også gå fra den ene yderlighed til den anden – og nogle gange kan føles vildt skræmmende eller fantastisk bekræftende. Kan vi finde svaret til den mest optimale kommunikation, eller bør vi gå efter at finde vejen, til bedre at forstå hinanden som mennesker og ikke ende op i misforståelser, når kommunikationen ikke indeholder alle de elementer som bør være til stede, for at udfaldet bliver så optimalt for alle parter som muligt 🤪

I min egen lille krøllede verden, indeholder kommunikationen mellem mennesker, blandt andet:

  • De sagte ord
  • Kropssprog
  • Intentioner
  • Handlinger
  • Energi

Har selv i mit liv stået i situationer, hvor jeg har oplevet, at “balancen” mellem de ovenstående punkter, ikke har været til stede på en optimal måde – hvilket kan give et udfald, som ikke har været tiltænkt eller på nogen måde ønsket, af nogle af de deltagende i kommunikationen 🧐

Når to eller flere krøllede hjerner, prøver at kommunikerer, så er det mange gange der vi oplever at festen starter for alvor. Hver krøllede hjerne kommer fra hver sin retning, har hver sin baggrund, hver sit ønske, hver sin styrke, hver sin svaghed, hver sin oplevelse af virkeligheden og ikke mindst hver sin energi – så at buketten kan ende med at blive broget bør ikke komme bag på os, men man kan alligevel opleve at blive overrasket 😳

Jeg oplever dage, hvor jeg føler at jeg surfer på kommunikationens dejlige bølger og andre gange, føles det som en bjergbestigning, som ingen ende vil tage. Tror vi som mennesker skal være mere opmærksomme på, hvad hele buketten indeholder, “for at forstå, hvad det er vi siger”, så vi samtidig ikke drager forhastede konklusioner, antagelser, opfattelser, følelser – og på den måde, kan vi løfte kommunikationen imellem hinanden og finde vejen til det vi ønsker med kommunikationen 🙏🏾

Har mine punkter skabt/været “ubalancen” i vores kommunikation, så skal der lyde et KÆMPE UNDSKYLD herfra – prøver at gøre mit bedste hver dag og håber jeg bliver klogere hver gang jeg kommunikerer, så glæder mig til at kommunikerer med dig/jer i fremtiden 🤓

Go’ weekend til dig og jer, jeg har kommunikeret med i mit liv ❤️

//Uwem

Er vi til stede, eller…?

Hvad sagde du?…hørte ikke hvad du sagde!…gentag lige!…hov, den fangede jeg ikke!…et øjeblik!…hov, jeg skal lige huske!…vent lige!…der er en der “banker på”, ka’ jeg ringe tilbage?…hvor kom vi fra?…hæng lige på, skal liiiige!…

…ja, jeg skal være den første til at indrømme, at det er ord og sætninger jeg ikke kan sige mig fri for at have brugt og når man tænker lidt over det, så er det jo mega ringe på mange måder, men noget vi mennesker praktiserer mere og mere, men på et voldsomt ubevidst plan 🤔😉

I disse tider, hvor vores kommunikation i et mindre omfang foregår face-2-face, men derimod via alle mulige forskellige devices, hvor det “kun” er det verbale, vi “tror” vi kommunikerer med og ikke det non-verbale, så kan man vist godt sige, at vi er udfordret som aldrig før 😳

Når vi kommunikerer på denne måde, betyder det ikke, at det non-verbale ikke findes, da vores kropssprog også slår igennem i vores stemmer….et kropssprog som vi af gode grunde ikke kan se, når vi ikke står face-2-face med hinanden, men lytter vi godt efter, så er vi faktisk alle i stand til at høre denne altafgørende del af vores kommunikation med hinanden 👊🏾

Det gode ved at sidde overfor hinanden face-2-face i en dialog, er at vi har langt nemmere ved at være til stede og holde fokus, da det vil være voldsomt åbenlyst for modparten, hvis vi pludselig tjekkede mails, læste nyheder, fedtede lidt rundt på de sociale medier, eller lagde tøj sammen – samtidig med, at vi prøvede at foregive, at vi var lyttende og interesserede i det, som blev kommunikeret til os.

Lad os ikke bilde os selv ind, at vi kan være flere steder på én gang – for er vi “flere steder”, så er vi faktisk “ingen steder”, hvilket er respektløst overfor os selv og ikke mindst personen i den anden ende, da dette kan opleves som at stå med “ryggen til”, når vi kommunikerer med hinanden 😉

Mener helt klart, at vi skal blive bedre til at være i “nuet”, være til stede i det vi er i, vise den respekt overfor dem i den anden ende, som giver os noget af deres dyrebare tid – så lad os derfor kommunikere med respekt ved “at være til stede”, for det giver samtidig en langt bedre oplevelse af kvaliteten i dialogen, samtidig med at det løfter glæden ved kommunikationen 🙏🏾🤓

…og en ting vi nok alle kan blive enige om er, at det er meget få ting som ikke kan vente, til vi har afsluttet det, vi er i gang med 😉🧐

Jeg gør mit bedste for at gøre det bedre – ikke med målet om at det skal blive perfekt, men med målet om at bidrage til en bedre og mere nærværende kommunikation – og en lille indsats, er vel altid bedre end ingen indsats 🤪

Hvad med dig – er du til stede?

//Uwem 🤓

PS: Billedet viser en vild scene, før Corona’en lukkede verden ned for alvor 🙃 En scene hvor der blev talt, grinet, reflekteret, iagttaget – og i et setup, der var baseret på face-2-face kommunikation 🙏🏾❤️

Hvorfor venter vi på forandringer?

Alt imens den første sne daler ned over Danmark, sidder jeg og reflektere lidt over, hvorfor vi som mennesker, så ofte befinder os i en mental tilstand, hvor vi venter på at tingene skal ændre sig i den ene eller anden retning og som oftest til det bedre 🤓

Lige nu er vi i en tid, hvor der er et maksimalt pres på følelsen af “at skulle vente”, da den ene variant af Corona efter den anden sniger sig ind over vores lille land og ikke mindst hele verden, så udsigten til at dette vil ændre sig synes langt ude i fremtiden. Så langt ude i fremtiden, at vi på mange måder kommer til at opleve, at “julen måske alligevel strækker sig lige til påske” – og ja, det kan blive virkelighed, for tager vi udgangspunkt i hvad vi lærte og erfarede i 2020, hvor vi så hvordan beslutninger, naturen og sygdomme arter sig, så kan vi nemt komme til at vente helt frem til midten/slutningen af april, før tingene ændre sig til det “bedre” 🙁

Når vi læner os tilbage og afventer, at forandringerne vil indtræffe, så ender vi op med at blive passive, frustrerede og mange gange mister troen på, at alt nok skal blive godt igen. Når så forandringerne endelig indtræffer, er det alle de aktive valg som vores omgivelser har truffet som bliver forandringen og ikke vores egen forandring.

Går vi derimod i gang med at dyrke det som findes i os selv, betragter det som er, iagttager det vi er en del af, træffer bevidste valg i forhold til hvor vi vil hen, udvikler os som mennesker, så vil den rette energi være til stede – for vi er nemlig i bund og grund “forandringen” ❤️

Vi taler alle om alt det vi ikke kan nå, fordi vi har så travlt i hverdagen, men lige nu befinder vi os et sted, hvor verden næsten står stille og vores “begrænsninger” åbner op for et utal af muligheder, så det er nu vi skal flytte os som mennesker, så vi skaber forandringerne. Har du derfor lyst til at:

  • Gå lange ture – så gå
  • Male billeder – så mal
  • Arbejde mere – så arbejd
  • Hygge med familien – så hyg
  • Læse flere bøger – så læs
  • Tale med alle dine venner – så ring
  • Få ordnet huset – så let røven
  • Begynde at meditere – så sæt dig ned
  • Dyrke stilheden – så hold mund

Ja, mulighederne er utallige, alt imens vi alle er ramt af tidens udfordringer – men lad os gøre det til en styrke i vores liv og ikke en undskyldning for ikke at udvikle os 🙏🏾

//Uwem ❤️

PS: På billedet ser jeg på sneen og oplever den som smuk og noget der forandre det grå og kedelige. Vi glæder os også til, at den igen vil forsvinde, så vi kan gå bedre tider i møde – men lad os i stedet være til stede og nyde nuet, som jo er smuk på ufattelig mange måder, så kan vi altid nyde det “nu”, som med sikkerhed kommer senere, for det kan vi hverken nyde eller leve lige nu 😉

Fortiden, genåbning og fremtiden

Kan man være andet en glad i låget, når man kigger ud på den blå himmel, ser solen sende sine stråler mod os, glædes over snart at skulle koge et enkelt æg, efterfølgende selv male og gemme det, så man i spænding kan prøve at finde det, nu hvor det jo snart er Påske – for vi skal jo holde traditionerne i live og godt med lidt spænding at se frem til 🙏🏾😉

“Skråvæggen” har tvunget lidt flere refleksioner frem i frontal-lappen, så har valgt at smide det ned på lidt skrift, for at der ikke skal blive alt for stort et overtryk derinde og ikke mindst samtidig skabe plads til nye tanker fremadrettet – for det kan jo ske, at der dukker en enkelt eller to op hen af vejen 🤪

Fortiden:

Den nære fortid, er jo noget vi alle har gennemlevet og i guder der har været mange positive ting at tænke tilbage på. Vi har haft en frihed til at vælge og tage ned fra hylderne i det omfang vi har haft lyst til, hvad angår fornøjelser, oplevelser, muligheder, behov – ja, på mange måder som en tur gennem Tivoli, hvor der findes et utal af boder, hvor vi har kunnet få lige den underholdning vi hver især har haft behov for.

At have levet i sådan en tid, verden og hverdag, har på alle måder været et kæmpe privilegium på alle måder, hvilket jeg personligt ikke kan føle mig andet end dybt taknemmelig over, da det har været muligheder, som en stor del af jordens befolkning ikke har haft en Kina-mands chance for at komme i nærheden af – så kan ikke andet end tænke tilbage og glædes, da det er alt det vi skal bygge i den tid som kommer foran os på 👍🏾❤️

Genåbning:

Vores Statsminister toner med stor sandsynlighed frem på skærmen mandag, hvor der skal tales lidt om genåbning af Danmark, så vi ikke ender med at gå helt i stå. Hun lagde et lille håb i os alle sidst da hun talte til folket, hvilket føltes rigtigt, dejligt og gav en tro på, at alt nok skal blive godt igen. Samtidig er ordet “genåbning” en sjov størrelse, da jeg tror de fleste af os umiddelbart tænker, at nu åbnes der op for det samme der blev lukket ned for, da det er det eneste vi kender og kan relatere denne proces til – men der tror jeg alligevel vi skal forestille os en lidt anden verden vi skal til at forholde os til.

Kan du for eksempel forestille dig, at alle frisører igen får lov at klippe folket, så der igen kommer gang i den branche. Dette vil så med stor sandsynlighed blive under de betingelser, at alle frisører ifører sig flyverdragt, gasmasker og aldrig lukker mere end 1 person ind i salonen pr. 10 m2 – hvilket vil blive en udfordring for alle, da small-talk gennem en gasmaske får en underlig klang, blandet med en susen fra luftfiltrene og en frisør som står og sveder som et svin i alt sit udstyr.

Efter at håret er blevet sat, skal du hjem i bussen som mangler hvert andet sæde og det shampoo som du er blevet opfordret til at købe skal hentes i nærmeste storcenter, hvor du skal stå i kø med to meters afstand til alle de andre som også har fået sat håret – ja, det bliver sgu ikke helt det samme, men dejligt at der snart bliver åbnet op igen, så vi får noget andet at blive udfordret med 😳

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg glæder mig til at Danmark igen så småt åbner, men har meget svært ved at se, at det bliver til noget jeg kender fra fortiden – men alt er en kærkommen begyndelse til vores nye fremtid, da det jo i bund og grund er fremdrift.

Fremtiden:

Tror oprigtigt på en fantastisk fremtid, smuk på rigtig mange måder, fokus på langt flere grundlæggende værdier, en verden som bliver knyttet tættere sammen, en større værdsættelse af nærhed, forståelse og næstekærlighed – men ikke uden en masse udfordringer, før vi mennesker komme dertil.

Mine egne bedsteforældre talte i min barndom ind imellem om 2. verdenskrig og tiden derefter, hvor de oplevede forandringer, ting som ikke var på samme måde som før, ting som de måtte håndtere anderledes, situationer de ikke ønskede at opleve igen, hvilket prægede mange af deres beslutninger efterfølgende – og alt dette har været med til at skabe den tid som jeg har levet, som de på alle måder vil betegne som smukkere end den tid de oplevede – så TAK for det i skabte, så vi kunne nyde det vi kan kalde “vores fortid”.

Vi står nu midt i vores egen “krig” og har en forbandet pligt til at komme igennem den, tage ansvar for den fremtid vi er på vej imod, så vi alle som vores “bedsteforældre” kan fortælle om krigen mod C-19, men gøre det i en verden som er smukkere, mere tryg og på alle måder, bedre end den vi selv oplevede før “vores krig”, selvom den faktisk på rigtig mange måder var fantastisk.

Vi ses i fremtiden og lad os bruge nuet fornuftigt 🙏🏾

Rigtig god påskeuge til alle ❤️☀️🙃

Der anvendes cookies for at sikre, at du får den bedst mulige oplevelse af websitet. Hvis du fortsætter med at bruge websitet, vil vi antage at du er indforstået med det.