Det er mandag og vi skal jo heldigvis tage hul på endnu en uge – så vil starte ugen med at kigge lidt der, hvor der gerne skulle være en mulighed for at finde os selv, men hvor vi som mennesker ikke altid kigger tilstrækkeligt.
Er så vanvittig priviligeret at have den mest fantastiske familie, de dejligste børn, vidunderlige venner, super skønne kolleger og ikke mindst et enormt netværk af mennesker jeg har mødt gennem hele mit liv 
September 2019 tog jeg 12 dage til Tyrkiet, på en meget forsinket sommerferie, hvilket jeg valgte at gøre alene. Denne tur til Zanzibar i 16 dage, foregår på samme måde, hvilket har affødt mange forskellige kommentarer/reaktioner fra mit netværk, men i mine øjne kun positivt, da vi ser meget forskelligt på mange ting i livet og intet er som udgangspunkt forkert.
Der har været udsagn om, at det er: Mega fedt / sejt gået / det gad jeg godt at prøve / det har du fortjent / hvordan kan du det / ville ikke holde det ud i to dage / hvorfor tager du ikke afsted med venner / det havde jeg aldrig gjort alene / der er forhåbentlig en masse at lave / etc.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg elsker at være sammen med andre mennesker, være social, interagere og kommunikere, da dette er absolut vigtig i forbindelse med min/vores udvikling som individer og vores relation til hindanden. Men for at vi er i stand til dette og ikke mindst kan være i det, så er der også en anden side der skal dyrkes – nemlig det at kunne være alene, det at være alene uden at kede sig, det at kunne være alene og ikke føle sig ensom.
Alt her i livet skal være i balance, for at det er eller bliver godt. At tage afsted alene, er ikke et fravalg af alle de muligheder man har, men et tilvalg/investering i det at være sammen med sig selv og andre på et andet tidspunkt 
Vi er aldrig alene i min opfattelse af udsagnet/begrebet. Vi har ALTID os selv med og tør/vil vi kigge dybere i os selv, så er der masser af underholdning, rigdom, indsigt, kærlighed, lærdom, forunderlige landskaber, historier, vi kan hygge os med og som i sidste ende er det som er mig/dig som person og det hele min/din omverden ser og navigere i forhold til – så hvorfor ikke kigge mere på det som er, da det er det alle andre ser bevidst eller ubevidst.
Vælger vi som mennesker at nappe lidt “alenetid” ind imellem, så vil begrebet “savn” dukke op. For mig er “savn” enormt positivt, da det er en stor del af det jeg kalder “balance”, hvilket skal være til stede i det store billede. Her er det nemlig, at følelsen af af at “værdsætte” toner frem og ofte efterfølges af oplevelse af at være “priviligeret”. Vi kan derfor ikke savne, hvis vi ikke har stunder/perioder hvor vi er adskilte.
Derfor tror jeg på, at det vi som mennesker, ofte ser/omtaler som negativt i forbindelse med savn, ensomhed, kedsomhed og det at være alene, faktisk er en gave som vi bør favne positivt, da det er en del af os som mennesker og ikke mindst en vigtig del af vores udvikling og forståelse af os selv og hinanden.
Du kan vælge at være “alene” i minutter, timer, dage og uger, men vigtigst er, at når du er der, så kig på det som udfolder sig, for indsigt kommer ikke i forhold til kvantitet af tid du har til rådighed, men kvaliteten af måden du kigger – så:
Yes we can! – og hver gang vi gør det, bliver vi kun bedre til det 
PS: Lige nu pisser det ned på Zanzibar, men jeg elsker det. Zoomer du ind på billedet ser du mennesker på vej ud til revet, som virker alene, men de er sammen i det store billede – så alt er godt.