Vi skubber døren op, træder ind i et møde på vores arbejdsplads, et uddannelsessted, en fyldt ankomsthal, et hotel, en koncert. Stederne er fyldt med andre mennesker, hvor vi starter med at se os omkring, skaber et visuelt overblik over lokalet og prøver at finde det helt rigtige sted, hvor man kan forsætte med at skabe sig et overblik, inden man rigtigt træder ind i mylderet 🙃
Måske er det en duft, som er det første som ramte os, når vi åbnede døren. Duften kommer måske op i vores bevidsthed, men skubbes væk for en stund, da vi måske kort bemærkede den, uden dog at kunne genkende den – men den var måske behagelig, varm og blid, så alt føltes måske godt 🙏🏾
Nogle kigger måske op idet man træder ind, andre taler lavmælt med hinanden, nogle prøver at finde deres ståsted i “rummet”, andre fikser og er praktiske, hvor det føles som en måde at skabe ro i dem selv og oplever at lyde, indtryk, dufte. Energi fylder lokalet og sætter alt i bevægelse, hvilket kan føles som et hav i bevægelse, hvor bølgerne slår roligt mod hinanden.
Pludselig kan vi blive draget af noget som føles trygt, kærligt, roligt, sikkert, harmonisk, afslappende, støttende og sjovt nok, så er det ofte i den retning, vi begynder at bevæge kroppen – for vi oplever en følelse af, at dette er noget vi meget gerne vil være en del af, ud fra de alternativer der findes i “rummet” vi træder ind i.
Hvor bevæger vi os så hen?
De fleste gange, er det i retning af en person eller personer, som udstråler og skaber nogle af de ovenstående følelser, da det er det vi automatisk drages hen imod, når vi får følelsen af, at dette vil gøre noget godt for os selv og hvor vi måske også selv kan bidrage til, at gøre det endnu bedre.
Følelsen er det vi får af personens udstråling, den energi der stråler ud fra vedkommende, den frekvens som personens energi består af, hvilket kan give os en wauuuu følelse, som på alle måder føles godt og dejligt.
Kan vi tænde hinanden?
Det kan vi i den grad, da vi som mennesker som udgangspunkt har alle redskaberne, der gør det muligt at kunne skabe en fantastisk og lækker energi omkring os selv – ligesom vi også er i stand til at “slukke hinanden”, da kraften i energien er den samme, hvis vi går rundt og spreder tung og destruktiv energi 😵💫
Er vi selv den person, der ønsker og bestræber os på, at sprede god og dragende energi ud mod andre, der kommer ind i vores energifelt, så kan vi skabe de vildeste tilstande. For i det øjeblik, at et andet mennesker blender ind i vores energi, så er vi med til at tænde det lys hos modparten, som gør, at han/hun også kan sprede den gode energi videre til andre 🙏🏾
Lad os derfor “tænde hinanden”, for vores egen og andres skyld, da dette skaber alt det vi alle længes efter…
…for løfter vi os selv og ikke mindst vores egen energi, så løfter vi også vores omgivelser 💫
Tak til alle jer derude, som har bidraget til “at tænde” mig og andre gennem tiden 🙏🏾❤️